MÅ JEG FÅ ÆREN AF AT VÆRE JERES BRYLLUPSFOTOGRAF? 📷

På jeres bryllupsdag er det jer, der er det smukke midtpunkt. Gæsterne, stedet og festen er med til at danne rammerne, men det er jer to, der er hovedpersonerne. En af de største dage i jeres liv, en uforglemmelig dag fyldt med dejlige minder og autentiske øjeblikke.

Når I vælger mig til at være jeres bryllupsfotograf gør jeg alt, der står i min magt, for at fange de magiske øjeblikke, der opstår mellem jer i løbet af dagen. Jeg betragter det som en helt særlig gave at fotografere til bryllupper, og jeg bliver altid rørt over at se kærligheden mellem to mennesker folde sig ud.

Derfor vil jeg også glæde mig til at tage de smukkeste og mest stemningsfyldte billeder til jeres bryllup. Og på den måde medvirke til, at I får en helt uforglemmelig dag, som I kan se tilbage på med glæde i mange år fremover.

Tillid og kemi er altafgørende –

Jeres bryllup sker kun én gang, og det kan ikke tages om. Derfor er det afgørende, at kemien mellem os fungerer, når vi arbejder tæt sammen om at skabe de allerbedste billeder. I skal have tillid til mig som jeres bryllupsfotograf, så I på selve dagen ikke skal bekymre jer om noget, men blot nyde den fuldt ud.

Vores første møde er meget vigtigt for at etablere den tillid og kemi mellem os, og så er det uforpligtende for jer. Jeg lytter til jeres ønsker og behov, og sammen planlægger vi det hele, så I ved præcist, hvad der skal ske. Jeg sørger for alt omkring bryllupsfotograferingen ud fra det, vi har aftalt, så jeres billeder lever op til de drømme og forventninger, I har.

Hos mig får I ingen billeder med kedelige grå baggrunde. Jeg arbejder udelukkende on location og benytter mig af de smukke danske parker, skove og strande som rammen til jeres helt unikke bryllupsportrætter.

Kontakt mig helt uforpligtende og lad os tage en snak om, hvordan jeg som bryllupsfotograf kan være med til at gøre jeres dag til en, I aldrig glemmer.

Alle nævnte priser på bryllupsfotografering er inkl. moms.

Kørsel i Storkøbenhavn er inkluderet. Kørsel udover er efter statens takster samt eventuel bro-/færge afgift.

*) Tiden til on location fotografering er med i det samlet tidsforbrug.

Alle ovenstående pakker er vejledende – har I andre ønsker, så ta´ endelig fat i mig. I finder min kontakt info her.